Kloak separering
Har du spørgsmål? Ring til os på
+45 97 42 40 75
Kloak separering i Holstebro og Herning
Mængden af regn er steget støt siden man startede med at måle regnmængderne i 1874 og der er i de senere år kommet flere skybrud.
Samtidig er vi blevet ca. 1 million flere mennesker i Danmark de sidste 50 år, hvilket har betydet flere boliger, der skal have bortledt spildevand fra bad, toilet og køkken. Kloaknettene, der skal håndtere de øgede mængder vand, er til gengæld ikke alle steder helt fulgt med. Mange kloakrør er ikke dimensioneret til den øgende mængde spildevand.
Hvornår er det aktuelt for dig at separere din kloak?
Typisk vil de fleste nyetablerede byggegrunde blive forsynet med 2 kloaksystemer fra starten af, så det er klart, når du flytter ind, men på allerede etablerede grunde er det noget andet.
Hvis du ikke allerede har fået et påbud fra kommunen om at gøre noget, er det dog ikke sikkert, det overhovedet er noget, du behøver at bekymre dig om.
Du kan tjekke, om der er planer om separat kloakering i et område, og hvor langt de eventuelt er kommet, ved at finde spildevandsplanen for din kommune på kommunens hjemmeside.
Kommunerne har prioriteret indsatsen, og i fx Aarhus Kommune betyder det, at man arbejder med en konkret plan for kloaksepareringen, der går til 2020 og et mere overordnet perspektiv, der går helt frem til år 2085.
Bor du i et område med et kloaknet, der først er planer om at sanere i fx år 2080, er der ingen grund til at få sved på panden nu. Du kan have flyttet mange gange på den tid.
Ligger din bolig imidlertid i et af de områder, hvor kloaksystemet skal deles op, kan det betyde 2 ting: Enten skal du hyre en autoriseret kloakmester til at grave nye, separate kloakrør til regnvandet på din grund, eller også skal du på anden vis holde regnvandet inde på din grund ved at benytte lokal afledning af regnvand (LAR-løsninger), fx ved at etablere en faskine, et eller flere regnbede, lavninger el.lign.
Pointen er, at du ikke længere må lede regnvandet ud med dit sorte spildevand.
Nr. Felding maskinstation har mange års erfaring med separering af kloakker og vi har alt udstyr for at arbejdet bliver udført efter gældende regler.
Kontakt os for et uforpligtende tilbud eller spørgsmål om kloak separering
Følg os på facebook
Følg Nr. Felding Maskinstation på facebook for at se de seneste nyheder og hør hvad vores kunder har at sige om os.
Nr. Felding Maskinstation har over 1400 likes på Facebook